Case: Sankt Kjelds Gård

Sankt Kjelds Gård fik i vinteren 2023/24 leveret en omfattende AV-løsning til kompleksets kantine og mange mødelokaler.

Omfattende AV-løsning til Sankt Kjelds Gård

Bygningen Sankt Kjelds Gård er beliggende på Østerbro og huser til dagligt op til 1300 ansatte i forskellige offentlige organisationer.

I forbindelse med en større renovering, ombygning og kapacitetsudvidelse blev Best-AV efter et offentligt udbud valgt som samarbejdspartner på en omfattende AV-løsning. Det omfattede levering og montering af såvel lyd som billede til kompleksets ni etager, der udover åbne kontorer og kontorlandskaber blandt andet huser en lang række mødelokaler i forskellig størrelse og form samt en enorm kantine på kompleksets 6. sal.

 

Lyd og billede til kantinen

På 6. sal af det enorme kompleks ligger bygningens kantine. Kantinen har plads til langt over 300 personer, og med et stort lysindfald fra de store glaspartier, er der tale om et enormt lokale med masser af lys.

I hver af kantinens to “længer” er der opsat to lærreder med dertil hørende projektorer.

Lærrederne er alle monteret i loftet direkte over vinduespartierne. Her kan de køres helt op i loftet, således at de ikke skærmer af for lyset udefra, når de ikke er i brug. Lærrederne måler hver 240 x 150 cm.

Projektorerne er ligesom lærrederne opsat under loftet. Dette sikrer en elegant og diskret løsning, hvor projektorerne har en central placering, samtidig med at de er monteret således, at de hverken forstyrrer øjet, den daglige drift eller den daglige rengøring.

Herudover er der monteret ni lofthøjttalere til at dække hele kantinen. Lofthøjttalere kan både dække programlyd fra projektorerne såvel som at afspille baggrundsmusik. Herudover er lofthøjttalerne fuldt ud kompatible med en eventuel fremtidig løsning med trådløse mikrofoner. 

Betjening af udstyret

Til at betjene den samlede løsning er der på kantinens væg på hver af de to “længer” opsat et smart lille touch panel.

Der er her tale om et Neets panel, der ikke alene er en flot og elegant løsning. Her er der også tale om en driftssikker løsning, hvor brugervenligheden er helt i top.

Med et enkelt klik er panelet aktiveret, og herfra er det yderst let at navigere i systemet – og på denne måde aktivere lige akkurat den eller de projektorer og lærreder, der ønskes benyttet.

Dermed er der installeret en betjeningsløsning, der altid gør det hurtigt og nemt at betjene kantinens samlede løsning fra et centralt sted.



AV-udstyr til mødelokalerne

Sankt Kjelds Gård består som tidligere nævnt af ni etager og omfatter blandt andet en lang række møderum i forskellig størelse og form.

Lokalerne har fået leveret og installeret AV-udstyr med henblik på blandt andet onlinemøder. Derfor er det et gennemgående træk, at mødelokalerne er blevet forsynet med en eller flere skærme samt videomødebar og touch panel til at betjene den samlede AV-løsning i i lokalet.

Skærmen eller skærmene er i de respektive mødelokaler opsat på væggen. I direkte forlængelse heraf, er den tilhørende videomødebar monteret lige under eller over de respektive skærme, hvormed de har fuld adgang til hele mødelokalet, således at alle mødedeltagere altid kan lokaliseres af kameraet.

Lofthøjttalere

I flere af mødelokalerne er der desuden opsat lofthøjttalere. Disse er monteret med respekt for den arkitektoniske indretning af de forskellige rum. Det betyder med andre ord, at der er tale om en løsning, der er både visuelt elegant såvel som fuldt ud optimeret rent funktionelt, således at de altid dækker hele mødelokalet på den meste optimale måde.

Mødebookingskærm

Uden for alle mødelokaler er der ved siden af indgangsdøren til lokalet opsat en smart lille 10″ skærm, der viser, om mødelokaet er optaget, eller om det er ledigt. På denne måde er det hurtigt og nemt for husets brugere at se, om et givent mødelokale er optaget, hvem der i så fald benytter lokalet, og hvornår lokalet atter er ledigt.

Vil du vide mere?

Ønsker du at vide mere om løsningen til Sankt Kjelds Gård, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Ring til os på tlf. 7217 0150 eller send os en e-mail på info@best-av.dk. Alternativt er du naturligvis også meget velkommen til at udfylde nedenstående kontaktformular.