Trådløs præsentation og skærmdeling
Best-AV leverer, installerer og supporterer trådløs præsentation og skærmdeling til møderum, undervisningslokaler og konferencefaciliteter i hele Danmark. Vi arbejder med Barco ClickShare, Crestron AirMedia, Yealink RoomCast, AirServer og de indbyggede protokoller som Miracast, AirPlay og Google Cast – og vælger den løsning, der matcher måden, jeres rum faktisk bliver brugt på. Dokumenterede projekter hos blandt andre Accura, Privathospitalet Mølholm og Ferrosan Medical Devices.
Pointen med trådløs præsentation er, at der ikke går noget galt i mødets første to minutter. Ingen jagt på en adapter, ingen “kan du skifte til HDMI 2”, ingen gæst der ikke kan koble på, fordi vedkommende ikke er på jeres netværk. Man går ind, deler sin skærm, og mødet går i gang.