Case - Trelleborg

AV-løsning med skærme, videobarer og betjeningspaneler til mødelokalerne hos Trelleborg Sealing Solutions. Kontakt os på tlf. 7217 0150 eller på info@best-av.dk, hvis du ønsker at høre mere om mulighederne inden for AV-udstyr til mødelokaler.

Møderumsløsning til Trelleborg Sealing Solutions

Trelleborg AB er en global industrikoncern med dansk afdeling i Helsingør og hovedsæde i Trelleborg, Sverige. 

Koncernen udvikler løsninger tætner, dæmper og beskytter i krævende industrielle miljøer og beskæftiger omkring 24.000 ansatte, og har en omsætning på 34 milliarder kroner. 

Til koncernens mødelokaler i Helsingør var der et ønske om at skabe tidssvarende rammer for onlinemøder og undervisning. I den forbindelse blev Best-AV hyret ind som leverandør, samarbejdspartner og installatør på en komplet AV-løsning til to mødelokaler.

VIP mødelokale

I virksomhedens VIP mødelokale er der monteret to 75” UHD skærme, så alle i lokalet klart og tydeligt kan se både videodeltagere samt delt content fra PC. Systemet er opsat således, at skærm 1 viser mødedeltagere, og skærm 2 viser content fra PC.

Over de to skærme er der installeret et 12x Zoom PTZ kamera. Herudover er der placeret endnu et PTZ kamera i modsatte ende af mødelokalet. På den måde er hele lokalet således, at kamera 1 dækker alle mødedeltager ved bordet, mens kamera 2 dækker mødelederen, som står ved siden af skærmen og præsenterer.  Det giver en optimal mødeoplevelse for alle mødedeltagere.

Over mødelokalets whiteboard er der monteret et content camera, som sørger for at sende alt indhold, der skrives og tegnes på whiteboardet, med ind i videomøderne. Systemet er opsat således, at det kan se og optage “gennem” den person, der står foran whiteboardet og tegner og præsenterer. Med andre ord kan systemet “ghoste” personen, således at der altid er frit udsyn til indholdet på whiteboardet.

Dermed kan videomøderne i VIP mødelokalet bestå af hele tre elementer:

  • Videodeltager

  • Content fra PC 

  • Content fra whiteboard

Herudover er der i loftet installeret to mikrofoner, der dækker hele lokalet og opfanger lyden præcist og klart. Højttalerne er monteret med skjulte kabler, således at der opnås en elegant og diskret løsning, der går ud i et med loftet.

Centralt for løsningen er, at betjeningen er gjort så enkel som overhovedet mulig: Mødet starter ved blot at trykke på ”Join Meeting” på betjeningspanelet, der er placeret på mødebordet.

Mødelokalet Einstein

Til det andet mødelokale, der går under navnet Einstein, er der leveret og monteret samme AV-udstyr som i VIP mødelokalet. Det vil sige samme touch panel, samme controller og videobar med indbygget lyd, mikrofoner samt kamera. 

Som det er tilfældet med VIP mødelokalet er brugervenligheden i top, og det betyder, at man også i dette mødelokale blot skal trykke på en knap på panelet ”Join meeting”. Derefter tænder alt udstyret og gør automatisk klar, og mødet kan herefter gå i gang.

Ensartetheden de to mødelokaler imellem betyder, at systemet er nemt at gå til for alle medarbejdere, og at teknikken dermed ikke stjæler fokus fra mødeindholdet.