Projektorer til Rosborg

Omfattende AV-løsning med projektorer til gymnasiets auditorium og fællesområder.

AV-løsning med projektorer

Rosborg Gymnasium & HF er beliggende på Vestre Engvej midt i Vejle. Skolen beskæftiger til dagligt 160 medarbejdere og har 1350 elever fordelt på 9 HF-klasser og 42 STX-klasser.

I forbindelse med en modernisering af AV-udstyret var der fra skolens side et stort ønske om at optimere de fem projektorer i skolens auditorium og fællesområder, der blandt andet omfatter kantinen.


Projektor i auditoriet

Skolens auditorium er beliggende i stueplan og har plads til ca. 200 siddende personer. Lokalet er præget af flotte, røde stole og lyse vægge, ligesom lokalet har et stort lysindfald. Derfor faldt valget af projektor på Epson, der er kendt for sine driftssikre modeller, der er fremstillet til at håndtere et lysindfald lig dette.

Projektoren er opsat på auditoriets bagvæg, hvor den er monteret lige under loftet. Dermed er projektorens placering ikke til gene for auditoriets brugere, samtidig med at projektoren stadig har en tilgængelig placering, hvad angår vedligehold og rengøring.

Projektorer i fællesområderne

Skolen har nogle meget omfattende fællesområder, hvor blandt andet kantinen og den fælles samlingssal har meget plads.

De store rum og det store lysindfald stillede – ligesom det var tilfældet med skolens auditorium – store krav til de valgte projektorer. Derfor var det naturligt, at valget også til fællesområderne faldt på Epson, der med sin driftssikkerhed og høje ydeevne er det perfekte valg til en løsning af denne type.

Til forskel fra løsningen i auditoriet var der fra skolens side et stort ønske om at skjule projektorerne i forbindelse med opsætningen. Derfor blev alle fire projektorer installeret i selve loftet, hvor et diskret lille hul er eneste synlige tegn på tilstedeværelsen af de fire projektorer.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om løsningen med projektorer til Rosborg Gymnasium? Eller vil du høre, hvordan vi kan hjælpe din skole med den helt rette løsning inden for projektorer? Så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Ring til os på tlf. 7217 0150 eller send os en e-mail på info@best-av.dk.

Du kan læse mere om nogle af vores andre projekter og cases her.