Case - Københavns Erhvervsakademi

Informationsstander og AV-løsninger der understøtter undervisningen. Kontakt os på tlf. 7217 0150 eller på info@best-av.dk for at høre mere om informationsstander og AV-løsninger.

Komplette AV-løsninger på tværs af lokationer

Københavns Erhvervsakademi (KEA) har fem forskellige lokationer fordelt i Storkøbenhavn. Heraf er centraladministrationen beliggende på Guldbergsgade 29N, 2200 København N. På de forskellige lokationer har Best-AV installeret et stort antal af moderne og højteknologiske informationsstander og AV-løsninger. I løsningerne er brugervenligheden for slutbrugeren altid i højsædet – uanset den underliggende tekniske kompleksitet.

Informationsstander

Som en del af AV-løsningen er der blandt andet installeret en informationsstander fra VisioSign. VisioSign er et dansk softwarefirma med beliggenhed i Birkerød. VisioSign udvikler både hardware og software til deres informationsstander. Det medfører blandt andet, at denne informationsstander er designet med henblik på det specifikke software, der efterfølgende påtænkes installeret herpå.

Informationsstander i enkelt design

Denne informationsstander er designet i et enkelt design med rene former og lige linjer, der er optimale til flot præsentation af budskaber. Med denne informationsstander er der lagt vægt på brugervenlighed, nem vedligeholdelse, let installation og servicering. 

En informationsstander placeres ofte i områder med mange aktiviteter og bruges af mange personer hver dag. Derfor er både skærm og stander til denne informationsstander designet med fokus på holdbarhed. Denne informationsstander er i aluminium og forstærket glas på forsiden. Dette sikrer denne type af informationsstander mod stød og slag og giver den en lang levetid. En specialudviklet skærm på denne informationsstander viser knivskarpe billeder i Full HD med 700 nits og har et professionelt touch-lag. Skærmen sikrer derfor billeder i høj kvalitet, brugervenlig touch og er desuden meget driftssikker.

Informationsstander giver muligheder

Desuden er der på denne informationsstander mulighed for:

  • Eget logo trykt på forsiden

  • Indbygget player installeret med VisioSign Cloud

  • Unik RAL-farve på standeren 

Skræddersyede AV-løsninger som passer med bygningens arkitektoniske udtryk

På Guldbergsgade 29N, 2200 København N, hvor KEA’s centraladministration ligger, er omtrent 50 forskellige undervisningslokaler, som hver især varierer i størrelse, indretning, lysindfald osv. I hele bygningen har der været ønske om komplette AV-løsninger, som kan understøtte en ekstrem fleksibilitet i henhold til zoneinddeling samtidig med, at de enkelte løsninger er valgt under hensyntagen til det æstetiske aspekt.

I mange af undervisningslokalerne er der specielle arkitektoniske forhold, som den endelige AV-løsning er designet med udgangspunkt i. Det vigtige aspekt ved mange AV-løsninger er nemlig, at det installerede udstyr ikke “fylder” for meget visuelt. Det kan nemlig gøre, at pæne lamper, møbler og anden indretning bliver det, som elever/gæster lægger mærke til i stedet for hardware enheder.

Lokalet til venstre er fx udstykket med en projektor- og lærredsløsning. Her er  lærredet valgt under hensyntagen til kraftig, ekstern lysindfald. For at billedkvaliteten ikke kompromitteres, sådan at præsentationen altid fremstår klar og tydelig, er lærredet indrammet med en specialdesignet bagkant, således der skærmes mod sollys. 

Det er et motoriseret lærred, som automatisk ruller op/ned via ét enkelt tryk på et Crestron touch panel. Panelet er installeret i hvert undervisningslokale. For at bibeholde lokalets pæne indretning er lærredskassetten nedsænket fra loftet i et loftsbeslag, som gør, at lamperne frit kan hænge som ønsket, uden at det forstyrrer billedet. 

Projektoren er monteret i et hvidt loftsbeslag i midten af lokalet (og lamperne) og kan via “keystone” korrektion levere et skarpt billede, selvom denne ikke er monteret vinkelret i forhold til lærredet. Projektoren styres naturligvis ligeledes via touch panelet i lokalet. På denne måde gøres betjeningen af ethvert lokale genkendeligt for slutbrugeren.

Kraftig Crestron installation

Fra starten har der været ønske om fuld fleksibilitet i forhold til videreformidling af billede og lyd. Dette er samtidig med, at betjeningen af AV-udstyret (herunder zoneinddelingen) har skulle være i højsædet. I tæt dialog med KEA omkring deres ønsker og forventninger har Best-AV projekteret, installeret og serviceret en omfattende Crestron installation i hele bygningen på Guldbergsgade, som i mange år har været Nordeuropas største Crestron løsning.

I alle undervisningslokaler er installeret et Crestron touchpanel, som er tilsluttet det specifikke lokales AV-udstyr. På dette Crestron touchpanel kan man, foruden de traditionelle funktioner såsom tænd/sluk, volumens-regulering osv., distribuere lyd og billede ud til alle lokaler i hele bygningen – på alle etager.

På alle touchpaneler kan man få en plantegning over alle etagers undervisningslokaler. Herpå vil det specifikke lokale

været markeret med rødt/grønt lys, alt afhængig om lokalet er ledigt eller ej. Lokalets ledighed bestemmes af, om der er tilsluttet et aktivt kildeinput via HDMI eller trådløs overførsel. Dvs. når der er en igangværende præsentation i et undervisningslokale, hvori der er opkoblet en PC eller lignende, så vil det givne lokale lyse rød på Crestron touchpanelets plantegning. 

Via Crestron touchpanelet er det muligt at udvælge samtlige lokaler, hvori man ønsker at dele ens præsentation. Dvs. ved få tryk kan man fra ét lokale distribuere lyd og billede ud i alle ca. 50 undervisningslokaler på alle etager i bygningen.

Såfremt et undervisningslokale dog har en igangværende præsentation (og dermed lyser rød), kan man godt manuelt godkende overtagelse af AV-distributionen i selvsamme lokale. 

Denne sikkerhedsforanstaltning er naturligvis lavet for, at man ikke ved en fejltagelse kommer til at forstyrre undervisningen i visse lokaler – men omvendt er man heller ikke begrænset i så fald.

I mange af lokalerne er der ligeledes installeret trådløse mikrofoner med henblik på større forelæsninger. I denne forbindelse kan man ligeledes distribuere mikrofonsignalet til udvalgte lokaler i bygningen, såfremt der er en vigtig servicemeddelelse eller lignende. 

Omfattende teknikrum til varetagelse af installationerne

I bygningen er et omfattende teknikrum udstyret med adskillige racks, som indeholder diverse matrixs, mikrofonudstyr, forstærkere, mixere osv. Den komplette Crestron installation er ligeledes bygget op omkring en fiberforbindelse, hvilket er en holdbar platform, som fremtidssikrer den komplette installation.

Ethvert signal modtages i matrixerne, som er installeret i teknikrummet, hvorefter de distribueres rundt til de forskellige lokaler. På denne måde har KEA’s medarbejdere komplet fleksibilitet i deres præsentationer, hvormed begrænsningerne i vidensdelingen er svære at få øje på.

Omfattende teknikrum til varetagelse af installationerne

Uanset hvilket undervisningslokale, der er tale om, er brugerbetjeningen og kildetilslutning standardiseret på tværs af alle lokationer. På denne måde minimeres brugersupport og lignende driftsudfordringer, da der blot er tale om en plug-and-play løsning i alle lokaler.