AV-løsning til Fokus Asset Management
Fokus Asset Management er et dansk selskab med hovedkontor i København. Virksomheden beskæftiger ca. 70 medarbejdere, som dækker hele værdikæden inden for ejendomsforvaltning.
I forbindelse med etableringen af nyt byggeri i Tietgens Have over for Nordhavn station blev Best-AV hyret som leverandør og samarbejdspartner på en omfattende AV-løsning, der inkluderede lyd og billede til hallen, der er et fællesareal, konferencelokaler såvel som en række møderum.
Højttalere til hallen
Midt i den store bygning finder man en stor hall, der udgør fællesarealet. Hallen omfatter spiseområdet såvel som en reception, der også kan bruges som bar.
I hallen er der leveret og installeret en omfattende løsning med højttalere. I den ene side af den store hall er der monteret fem stk. Aimline ALX8 højttalere. Her er der tale om elegante søjlehøjttalere med DANTE®, DSP og beamstyring. Herudover er der installeres 8 stk. EVID C4.2 loftshøjttalere, som drives af en Mezzo 322A DSP-processor.
Til at betjene løsningen er der i receptionsskranken monteret et smart Q-Sys 7″ touch panel. Det brugervenlige touchpanel gør det nemt at styre al lyd fra et og samme sted.
Mødelokaler med skærm, videomødebar og trådløs overførsel
Det store domicil omfatter ni mødelokaler. Mødelokalerne er af variabel størrelse og udformet på forskellig vis, således at hvert mødelokale har sit eget unikke udseende.
Ens for alle mødelokalerne er dog AV-løsningen. For at fremme brugervenligheden er der nemlig til alle mødelokalerne leveret og installeret det samme AV-udstyr.
Skærm med videomødebar
I hvert mødelokale er der således monteret en 55″ LG skærm. Under skærmen er der opsat en videomødebar. Her er der nærmere betegnet tale om Yealink UVC40, der med indbygget kamera, mikrofon, højttaler og ekkokansalering er den perfekte løsning – både hvad angår design, elegance og driftssikkerhed.
Solstice og mødebookingskærm
Til trådløs overførsel er der leveret Solstice. Det gode ved Solstice er, at der her er tale om en løsning i højeste kvalitet. Via Solstice kan man ligeledes nemt dele egen PC ud på flere skærme. Solstice kan således også afvikle et konference BYOD møde trådløst.
Endelig er der uden for hvert af de ni mødelokaler opsat en smart lille Philips mødebookingskærm. Skærmen gør det hurtigt og nemt for brugerne at se, om lokalet er ledigt eller optaget.
Lærred og projektor til konferencelokale
Bygningens konferencelokale har plads til ca. 70 personer.
Her er der leveret og monteret en Panasonic laserprojektor med 5.400 ANSI lumens. Denne projektor imødekommer alle krav med hensyn til både støjniveau, minimal afstand under nedsænket loft, placering i forhold til skyggedannelse mv.
Ligedeles er der opsat et lærred fra Lissau. Der er her tale om et motoriseret tab-tension lærred på 230 cm. Lærredskassetten er blevet indbygget over det nedsænkede loft, således at løsningen er helt usynligt, når denne ikke er i brug.
Lærred og projektor til konferencelokale
Herudover er der opsat to AVer PTZ330 kameraer. Kameraerne er monteres på væggen foran lærredet til optagelse af oplægsholderen, mens det andet kamera er monteret, så det kan filme publikum. Der er tale om autotracking kameraer, som automatisk filmer den personer, som taler.
Lydløsningen udgøres af et komplet sæt med håndmikrofon, headsets og receiver mm fra Shure. Som supplement til dette er der installeret Electro-Voice EVID C4.2 4” loftshøjttalere, der er blevet indbygget i det nedsænkede loft, således at højttalerne ikke forstyrrer øjet.
Betjening via touchpanel
Til trådløs overførsel er der – ligesom det er tilfældet i mødelokalerne – leveret Solstice. Det gode ved Solstice er som tidligere nævnt, at der her er tale om en løsning i højeste kvalitet.
Til at betjene al AV-udstyret er der – ligesom i hallen – monteret et smart Q-Sys 7″ touch panel på væggen. Det brugervenlige touchpanel gør det nemt at styre kameraer, presets, niveau for mikrofoner, højttalere og projektor mm.
Mobil 65" skærm
Til brug i fællesområderne var der et ønske om en mobil løsning til onlinemøder. For at bibeholde den ensrettede linje med udstyr er der leveret en 65″ LG skærm, der er monteret på et solidt stativ med hjul. Under skærmen er der opsat en Yealink UVC40 videomødebar, og dermed er der tale om en mobil løsning, der har akkurat samme betjening som i alle mødelokalerne.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til AV-løsningen til Fokus Asset Management, eller ønsker du at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed med en AV-løsning til mødelokalerne, konferencerummet eller fællesarealet? Så kontakt os på tlf. 7217 0150 eller send os en mail på info@best-av.dk.