Case til Skanska

Omfattende AV-løsning til Skanska i København. En løsning, der omfattede levering og montering af komplet lyd og billedløsning til indgangshallen.

AV-løsning til Skanska

Skanska er en af verdens største projektudviklings- og entreprenørvirksomheder. Virksomheden blev grundlagt i Sverige i 1887, hvorefter den gik ind på det danske marked i 1961. I dag beskæftiger Skanska ikke mindre end 32.500 ansatte på verdensplan.

Omfattende lyd-løsning

AV-løsningen til Skanska omfatter både lyd og billede, og hvad angår lyden består løsningen af flere dele.

Den ene af delene har til formål at forsyne konference-området i den enorme indgangshal med den helt rette lydgengivelse til f.eks. konferencer, foredrag eller events, hvor tale skal overleveres på en driftssikker, stilfuld og effektiv vis.

Valget af højttalere faldt på Bose MA12 søjlehøjttalere, der med sine fantastiske egenskaber lever op til ovenstående krav.

Med deres stilrene og tidløse design passer højttalerne perfekt ind i det stilistiske design af hallen. Herudover leverer Bose den perfekte lyd til de rammer, som hallen byder på i form af blandingen af træ, glas og beton.

De to Bose søjlehøjttalere er elegant monteret på hver sin side af det opsatte lærred, så de fordeler lyden på den optimale vis – samtidig med, at højttalernes flotte design kommer til sin ret – uden at de dominerer indtrykket.

Lærred - gemt af vejen men stadig lige ved hånden

I det ene hjørne af den enorme hall er der etableret et mindre konferenceområde. Konferenceområdet har – som det kort er beskrevet ovenfor – muligheden for at kunne være vært for konferencer, foredrag, fremlæggelser og andre typer af events.

Til netop disse formål er der leveret og monteret lærred, projektor og betjeningspanel som en del af den omfattende AV-løsning. 

Hvad angår lærredet faldt valget på Art Tab-tension fra Lissau. Her er der tale om et motordrevent lærred i høj kvalitet i målene 406 x 229 cm. Lærredet har rent praktisk den store fordel, at det monteres, så det hænger 11 cm fra væggen. Det giver en åbenlys fordel; nemlig at lærredet kan installeres over vinduer eller skærme, uden at det generer på nogen måde.

Herudover har lærredet den smarte funktion, at når lærredet er kørt helt op, fremstår kassetten som en hylde, hvilket kan ses på billedet herunder. På den måde er der tale om en diskret løsning, hvor lærredet – på trods af, at det er placeret helt centralt oven over vinduerne på et mødelokale – ikke tager plads eller fanger blikket unødigt.

Projektor - fremragende kvalitet og elegant montering

I forlængelse af installationen af lærredet skulle der vælges den helt rette projektor. Her faldt valget på en Sony VPL-FHZ131L. Her er der tale om en laserprojektor i højeste kvalitet, der med hele 13.000 ANSI lumens er den perfekte løsning til hallen, hvor der er et stort lysindfald fra bygningens loftparti, der består af vinduer.

Til at understøtte og optimere projektoren i forhold til afstanden til lærredet er der suppleret med Sony VPL Pro FHZ optik, således at der opnås den helt perfekte billedgengivelse.

Projektoren er monteret i loftet, hvor den falder ind i stilen fra det store glasparti, samtidig med, at den er placeret helt perfekt i forhold til brug og betjening. Der er ingen synlige ledninger, og i det hele taget er projektoren monteret, så den på ingen måde skaber pladsbesvær eller uhensigtsmæssigheder med ledninger og kabler.

Stor lydløsning til en stor hall

I forbindelse med lydløsningen var der fra Skanska et ønske om at tage hele den enorme indgangshall i brug, således at hallen rent lydmæssigt ville give større muligheder end blot konferenceområdet i det ene hjørne af hallen.

For at opnå den bedste lyddækning i hele hallen samtidig med, at der skulle tages hensyn til ønsket om minimal kabling og synlighed, faldt valget af løsning på EV (Electro-Voice). EV er et ekstremt populært brand inden for større lydløsninger til netop multihaller, auditorier, atrium’er m.v.

Løsningen blev fire højttalere på hver side af hallen – altså 8 højttalere i alt. Højtalerne er alle 300W højtalere, og de kan dermed give et godt lydniveau i hele hallen. På denne måde kan løsningen benyttes til arrangementer, hvori der ønskes mere dybde og mellemtone i lyden.

Herudover er der til løsningen leveret to DSP forstærkere på 2 x 1400W.

Mobil ekstra power med ekstra subwoofere

Som supplement til ovenstående er der implementeret to mobile vogne, hvor der på hver vogn er placeret to 18” subwoofere á 1.800W. Disse subwoofere er aktive og skal blot have strøm og tilsluttes lydanlægget. Dermed kan højtalerne f.eks. rulles ind i hallen i forbindelse med et fredagsarrangement. Når der ikke er fredagsarrangement eller lignende, kan subwooferne blot rulles ud i et depotrum, og dermed gemmes væk.

Kamera, mikrofoner, rack og betjening

Til at fuldende den omfattende løsning med lyd og billede til den enorme hall er der i konferenceområdet leveret og monteret et Vivolink PTZ kamera.

Kameraet er monteret på væggen, hvorfra det har frit udsyn til hele konferenceområdet. Dermed er der rig mulighed for at streame eller optage de arrangementer og events, der finder sted i konferenceområdet. 

Herudover er der til brug ved arrangementerne leveret og installeret headset og håndholdt mikrofon fra Shure, ligesom der til styring af lyden er implementeret en løsning med forstærker og rackskab.

Endelig er der til at betjene hele løsningen leveret og installeret et 7” QSC panel. Dette panel betjener alt
udstyr i hele hallen. Det vil sige, at alt – inklusive projektor og lærred m.v. – styres fra et og samme touchpanel.

Vil du vide mere?

Ønsker du at høre mere om den omfattende AV-løsning til Skanska, eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed? Så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Ring til os på tlf. 72 17 01 50 eller send os en e-mail på info@best-av.dk