AV-løsning til KLP

Moderne og brugervenlige AV-løsninger til bygningens faciliteter. Herunder mødelokaler, fællesområder, auditorium, legeplads.

AV-løsning til KLP Ejendomme

KLP Ejendomme er et af de største ejendomsselskaber i Norden. Virksomheden har attraktive ejendomme i Oslo, Trondheim, Stockholm og København. På Kay Fiskers Plads i Ørestad er det største guld-certificerede DGNB-projekt i Danmark netop færdiggjort med KLP Ejendomme som bygherre.

Det enorme og ambitiøse projekt, til en værdi af omtrent 1,25 mia. DKK, indbefatter ca. 50.000 m2 kontorareal med tilhørende 15.000 m2 parkeringskælder. Den enorme kontorejendom indbefatter tillige adskillige faciliteter, som lejerne kan benytte sig af.



Indgangshal

Når du ankommer til det enorme kompleks, træder du direkte ind i den enorme indgangshal. Hallen er lige så stor, som den er elegant indrettet. Her finder du både indtjekning, reception, opholdsområde samt spisesteder.

Til hallen er der leveret og monteret en stander til tjek-ind, et antal skærme samt en videovæg. Til at dele indhold på skærmene er der tillige implementeret en løsning med Visiosign. På denne måde kan indholdet på skærmene let styres centralt fra en PC.



Mødelokaler

Mødelokalerne er bygget op som temaer. Således varierer de i form og størrelse, ligesom belysning og dekoration varierer fra lokale til lokale.

Da der fra KLP Ejendomme var ønske om en ensartet løsning på tværs af alle mødelokalerne, faldt valget af AV-udstyr på LG-skærme og Poly videomødebarer. 

Ens for alle mødelokalerne er, at skærmene er monteret på væggen, og at videomødebaren er monteret direkte under skærmen.


Auditorium

Det enorme kompleks har sit eget auditorium med plads til knapt 100 personer. Auditoriet er anlagt i et helt aflukket rum og udgør en diskret men central del af stueetagen. 

Her er der leveret et stort lærred til brug til undervisning og præsentationer. Lærredet er monteret elegant på auditoriets ene bagvæg, mens der er monteret en laserprojektor i højeste kvalitet i loftet. Herudover er der monteret højttalere, der fordeler lyden i rummet på den mest optimale måde.


Studie

I forbindelse med implementeringen af de omfattende AV-løsninger til indgangshallen og mødelokalerne var der tillige ønske om et moderne studie. Studiet skulle have udstyret til streaming, optagelse og udsendelser af podcasts mm. I forlængelse heraf er der leveret en række AV-produkter. Mikrofoner, høretelefoner, lys, skærm samt videomødebar er med til at gøre studiet helt unikt og ekstremt fleksibelt.


Legepladsen

Centralt i kompleksets stueetage ligger et enormt fællesrum, der går under navnet ”Legepladsen”. 

Rummet er etableret med henblik på at skabe et frirum, hvor medarbejderne kan mødes i forbindelse med arrangementer af faglig såvel som social karakter. Rummet omfatter en scene, spisested, bar, bordfodbold, bordtennis og diverse aktiviteter. 

Over scenen er der opsat et stort lærred, ligesom der er monteret en laserprojektor under loftet. Over scenen såvel som flere steder i rummet er der opsat en løsning med lys, der ligesom lærred og projektor styres centralt fra et panel.

Herudover er der i rummet opsat et antal LG-skærme. Disse er opsat strategisk, så alle kan se informationer og billeder på skærmene, hvor de end befinder sig i det enorme rum.