AV-løsning til Bunzl

En komplet løsning til virksomhedens mødelokale var en del af den samlede løsning, som Bunzl fik leveret og installeret i sommeren 2022.

Totalløsning til mødelokalet hos Bunzl

Bunzl er totalleverandør af forbrugsvarer, sikkerhedsudstyr, inventar & maskiner til industri, butik og køkkener. Med beliggenhed i Greve beskæftiger virksomheden ca. 60 medarbejdere.

I forbindelse med en gennemgribende renovering af virksomhedens domicil var der i foråret 2022 et ønske om at optimere og modernisere flere af domicilets rum, hvad angår AV-udstyret. Ikke mindst var fokus på mødelokalet, der er beliggende i stueetagen.

Det store mødelokale

Bunzl domicilet omfatter flere mødelokaler i variabel størrelse. Det største af mødelokalerne er beliggende i stueetagen og har plads til 16 siddende deltagere. Lokalet er totalrenoveret med hjælp fra en arkitekt. Det betyder, at der designmæssigt er taget udgangspunkt i en æstetisk sammenhæng mellem bygningens struktur og lokalets form. 

Mødelokalet har et stort lysindfald fra den ene side, hvor store vinduer danner grundlag for den ene væg. Det store lysindfald stiller derfor høje krav til AV-udstyrets formåen.

I den forbindelse er der leveret og opsat en 86″ LG skærm. Skærmen er monteret på lokalets frontvæg, hvor det er implementeret i væggens visuelle design med puder og lægter.

God akustik fortjener gode højttalere

Over skærmen er der opsat to Compact Two-Way højttalere. Højttalerne er valgt ud fra deres gode, funktionalitet såvel som det stilrene hvide design, der passer perfekt ind i lokalets design.

I loftet – til brug til onlinemøder – er der opsat to Yealink lofthøjttalere. Valget af netop Yealink til loftet skyldes naturligvis først og fremmest højttalernes ydeevne. Men også designet spiller ind. Således falder højttalerne perfekt ind i lokalets visuelle design med deres stilrene og strømlinede design.

Nem betjening med Yealink panel

Til at betjene AV-løsningen valgte Bunzl et betjeningspanel fra Yealink, hvilket er det logiske valg, når det meste af udstyret er fra Yealink. Det er dog også brugervenligheden i panelet, der ligger til grund for valget.

Med et enkelt klik er det muligt at aktivere systemet. Og da panelet er opsat ved siden af skærmen, er det let og overskueligt for alle at bruge systemet.

I tillæg til dette er der under skærmen opsat et Yealink PTZ kamera, der sammen med skærm og panel danner en elegant trekløver af udstyr.

Vil du vide mere om AV-løsningen til Bunzl?

Ønsker du at høre mere om løsningen til Bunzl, og om hvordan vi kan hjælpe dig og din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os for mere info. Ring til os på tlf. 7217 0150 eller skriv til os på info@best-av.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen nederst på siden.