B2B

I rigtig mange virksomheder går det stærkt. Især nu hvor mange er på vej ud af krisen og måske står med en underbemanding, der gør, at mange har ekstra travlt. Derfor skal ting som møderum ikke være noget, man tænker på, det skal bare fungere. Når noget skal fungere, er det vigtigt, man har klarlagt, hvad det er, man ønsker. Når man har klarlagt dette, er det altafgørende, at man får den rigtige rådgivning, så tingene virker, som man ønsker det.

Her er Best-AV det helt naturlige valg med over 100 års sammenlagt erfaring inden for møderum, lige fra det lille møderum med en lille projektor eller fladskærm på væggen til bestyrelseslokalet, hvor det hele skal virke nemt og enkelt. Det må aldrig være teknikken, som er i centrum, det skal være præsentationen. Jo flere elementer, der spiller ind over, f.eks. ved en videokonference med en afdeling i Sydney, hvor den nyudnævnte direktør viser sine nye budgetter på en toskærmsløsning, der samtidig streames ud til 2500 medarbejdere, jo vigtigere er det, at teknikken bagved er designet rigtigt, så det virker, når man trykker på knappen. Det samme gælder i et lille mødelokale, hvor man afholder et vigtigt møde. Man skal have en sikkerhed for, at tingene virker, og at de virker hver gang.

Vi laver utallige forskellige løsninger i danske virksomheder, bl.a. kan nævnes fladskærmsløsninger i møderum, projektorløsninger i store sale, lydløsninger til både tale og musik, informationssystemer til skibe og løsninger til filialer, hvor budskaberne skal ud både til kunder, men også internt til medarbejderne. Vi oplever stor efterspørgsel og har stor viden omkring touchløsninger og trådløs billedoverførsel.