B2B

Best-AV ved, det går stærkt ude i de danske virksomheder. Det går rigtig stærkt. Der er hele tiden ting, man skal tage stilling til og forholde sig til. Beslutninger, der skal tages, og de skal tages hurtigt. Tid er penge.

Meget af vores udstyr hænger i de møderum, hvor beslutninger bliver truffet. Der bliver brugt PowerPoint på en skærm i et lille mødelokale eller til bestyrelsesmødet, hvor grafen f.eks. kan vise, om det er en god eller dårlig ide at foretage et virksomhedsopkøb. Uanset hvor, så er det kritisk, hvis udstyret går ned, men det er ligeså kritisk, hvis man ikke kan finde ud af at betjene det.

Derfor starter Best-AV’s servicekoncept før salget. Vi laver altid en nem og udførlig vejledning i, hvordan udstyret skal betjenes. Vi anbefaler også en rød tråd gennem virksomhedens mødelokaler, så uanset hvilket lokale, man kommer ind i, er betjeningen den samme. Dette gør det nemt for brugeren, og man behøver ikke tænke på, hvordan udstyret nu virker, for det er det samme alle steder, og der vil ligeledes være en udførlig vejledning.

Alt AV-udstyr kan gå i stykker. 95% af de fejl og nedbrud, der sker på udstyret, kan undgås ved en gennemgang 1-2 gange om året, hvor vores tekniker lige ser alt igennem, får skiftet slidte dele, skiftet pæren, loddet stikkene ordentligt etc. I de sidste 5% rykker vi ud, og det gør vi hurtigt. Vi gør det inden for den tid, kunden ønsker det.

Best-AV leverer alt udstyr med service. Man vil aldrig opleve, at man bliver spurgt, om man har en servicekontrakt. Alle vores kunder har ret til service, og det er den service, de har brug for på det givne tidspunkt, de får. Best-AV er Danmarks førende AV-leverandør, og vores servicekoncept er unikt, det sætter kunden i centrum og sørger for, at kunden får en oplevelse af professionalisme, de ikke får andre steder. Vi glæder os til at give dig en god oplevelse.